skip to Main Content
IMG_1662

Referat af generalforsamling den 19. juni 2022

Formanden bød velkommen til de fremmødte 8 personer på Ubby Mølle

Dagsorden ifølge vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
    Til dirigent valgtes Kaj Wittrup, som konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.
  2. Valg af stemmetællere og protokolfører
    Til stemmetæller valgtes Elna Rasmussen og Kristian Hansen. Protokolfører blev Inge Nielsen
  3. Bestyrelsens beretning. Hvert år den 3. søndag i juni på Møllernes Dag afholdes generalforsamling i Ubby Møllelaug.
    Ole P. kom bl. a. i sin beretning ind på følgende:
    Som sådan afholdes der ikke bestyrelsesmøder, men bestyrelsesmedlemmerne holder opsyn med møllen og informerer hinanden, hvis der opstår problemer, eller noget der skal ordnes.
    Møllelauget er medlem af Dansk Møllerforening, hvorfra der modtages Møllerbladet til omdeling blandt medlemmerne ca. 5 gange årligt.
    Stålstøtter i møllen har tilsyneladende en effektiv virkning, idet møllen gennem flere år har modstået megen blæst.
    Vi mangler fortsat støtte til ansøgning om penge fra forskellige fonde, men da det er Kalundborg Kommune, som er ejer og skal være med i ansøgningerne, er det ikke så let. Sidst vi fik tilbud i 2015 om restaurering af møllen var beløbet på 4 mill. men det holder ikke mere.
    En god kontakt til kommune har vi dog gennem Jan Nielsen, pedel på Hvidebækskolen. Han har ingen beføjelser, men han passer de grønne område fint og giver gerne gode råd. Et par vinduer i møllen trænger til at blive skiftet, men Kalundborg kommune har afslået at skifte dem.
    Skilt til møllen har været længe undervejs, men endelig er det på plads. Pris kr. 2.000 skal betales til Kalundborg Kommune.
    I efteråret 2021 kom en henvendelse fra formanden fra Ubby Brugs, om de måtte benytte et billede af Ubby Mølle som etiket på ny Ubby vin. Det sagde vi ja til og får en mindre beløb for det.
    Møllen er blevet undersøgt for jordstråler, men der er ikke fundet nogle.
    Før i tiden stod en stor motor i Møllen, den blev afhændet, men nu er der kommet en henvendelse, om man var interesseret i at få den tilbage. Den befinder sig p.t. i Sæby Nordjylland. Der er endnu ikke taget endelig beslutning om det.
    2021/22 var også ramt af corona, så de arrangementer vi havde tiltænkt måtte aflyses.
    Af kommende arrangementer kan nævnes.
    Der er foreningsmesse i Hvidebækhallen i efteråret, endnu ingen beslutning om deltagelse. Julemarked i december ved Ubby Brugs, her deltager vi.
    Herefter blev bestyrelsens beretning godkendt.
  4. Regnskab
    Årets resultat blev et overskud på kr. 5.287,00. Formue udgør kr. 52.757,53 og der henstår kr. 15,022,31 på Støttefondskontoen.
    Der var ikke bemærkninger til årsregnskabet, som blev godkendt
  5. Indkomne forslag
    Der var ikke kommet nogen forslag
  6. Fastsættelse af kontingent.
    Bestyrelsen forslår kontingent på kr. 500 for firmaer og for enkeltmedlemmer kr. 125,00. Familiekontingent på kr. 250, bortfalder.
    Forslaget blev vedtaget
  7. Valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleanter.
    På valg til bestyrelse. Kirsten Nielsen og Per Nielsen
    Begge blev genvalgt
    På valg til bestyrelsessuppleanter: Jeanette Baudtler og Jesper Jørgensen.
    Begge blev genvalgt
  8. Valg af bilagskontrollant og bilagskontrollant suppleant
    Som bilagskontrollant blev valgt Kaj Wittrup
    Der er p.t. ingen suppleant til bilagskontrollant.
  9. Eventuelt
    Det foreslås, at der bør lægges en plade eller noget stabiltgrus foran indgangsdøren til møllen, da stedet samler meget vand når det regner.

Herefter kunne dirigenten afslutte generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen blev bord-bænkesæt skænket af Hvidebæk Turistforening vist frem og der sluttedes af med pølser og brød

Dirigent
Kaj Wittrup-Jensen

Referent
Inge Nielsen

Back To Top