Møllens historie

Ubby mølle der er beliggende på Matr. Nr. 10f Møllevej 14, Ubby by. Møllen er i forbindelse med salget i 1969 udskilt fra den oprindelige matrikel og møllerbolig på Matr. Nr. 10g, som siden midten af 1880’erne har været matrikel for møllen.

Ubby mølle er af hollandsk type, rejst på et kampestens sat kælderfundament og jordomgang rundt om galleriet. Grundplanen for møllen er rundt med en nordvest vendt lavt overdækket indkørselsparti. Møllens ottekantede krop og løgformede kuppel er beklædt med lærkespåner. Via to dobbeltlåger i møllens 1. sals højde ”broloftet” er det muligt at komme ud på galleriet og gå hele vejen rundt om møllen, på møllens 2. sal ”kværneloftet” er møllens krondrev og gangtøj med de 2 kornkværne opstillet. Møllen har også haft en valse. På møllens sydøstlige side er der, omkring 1930, i forbindelse med installering af en 12 HK petroleumsmotor tilføjet en fladtags kælderudbygning der falder ind med galleriet. Møllen har et vingefang på 28 alen (ca. 17,5 meter) fra vingespids til vingespids. Vingerne har hækværk til sejl.

Der er ikke fra tidligere tider blevet gemt nogen oplysninger om møllens drift, ændringer eller evt. havarier, så hvad der her berettes fra møllens oprindelse, er hvad der kan bygges på fra de spor, der findes hos dem, der stadig kan huske lidt fra dengang, udledes fra folketællinger, kirkebøger og i det lokale arkiv.

Under 1. verdenskrig i årene 1918-1920 producerede møllens elektricitet til Ubby elværk.

Under en kraftig storm i sidste halvdel af 30’erne, hvor møllen ikke var blevet drejet og stod i bagvind, blæste hele hatten af møllen. Det har nok ikke været et kønt syn mølleren kunne stå op til. Brækket vinge og gitre, smadret hat m.m.
Under den efterfølgende renovering af hatten fik møllen en ny vinge, det er muligvis også her at møllens hovedaksel bliver skiftet med en brugt fra 1893. Møllen blev efter dette havari udstyret med ”selvkrøjer”, en propel indretning på møllehatten modsat vingerne, som ved vindens hjælp automatisk krøjer møllehatten rundt, således at vingerne altid er korrekt orienteret efter vindretningen.

Da Niels Nøhr i 1946 overtager møllen bliver den efter kort tid beklædt udvendigt med tjærepap.

Da flere og flere landmænd op gennem 1950’erne fik eget elektrisk mølleri, kom mølleridriften naturligt i tilbagegang. Ubby mølle der jo kun var udstyret som kornmølle måtte finde andre indtægtsmuligheder, så for at holde forretningen kørende begyndte mølleren at rense og bejdes såsæd og fremstille egne foderblandinger, salg af hårdt brændsel m.m. Mølleren var udsat for en hård konkurrence fra de store købmands- og andelsselskaber der konkurrerede med deres større effektivitet og omsætning, det gik naturligvis ud over lønsomheden og de lokale møllers æra var forbi. Det satte også sit naturlige præg på møllens vedligeholdelse, og da Niels Nøhr i 1967 stoppede møllen, var møllen som han selv udtrykte det, da han i 1946 overtog den, ”ikke i for god stand”.

I møllens sidste driftsår benyttedes der kun motorkraft til mølleriet.
Et par år efter mølledriften var stoppet, blev møllen i 1969 solgt til murermester Aksel Brøndsted. Han køber møllen for at indrette den til beboelse, denne ide bliver dog aldrig realiseret. De efterfølgende 10 år står møllen der bare uden der bliver foretaget nogen form for præservering eller vedligehold, vind, vejr og træorme får frit spil og som det deraf kan forventes møllen forfalder mere og mere. Efterfølgende viser hvad der sker på 10 år.

I 1978 sælger borgmester Aksel Brøndsted møllen til Hvidebæk kommune. Hvidebæk kommune køber møllen med begrundelsen, at det er af kulturhistorisk værdi at bevare møllen for eftertiden. Købet har samtidig et andet formål, idet det er et led i kommunens beskæftigelsesplan for unge arbejdsløse, da der jo ligger et godt og interessant stykke beskæftigelsesarbejde i møllerestaureringen. Dette projekt forløber over de følgende 18 mdr. til gavn for flere unge arbejdsledige.

Der blev under kyndige bistand fra møllebyggere, med skyldig hensyntagen til budgettet, fortaget en udvendig renovering, hvor den oprindelige spånbeklædning og fortidens krøjeværk ”svansen” bliver geninstalleret.

Takket være dette beskæftigelsesprogram 1979-1980, hvor der blev fortaget en udvendig renovering med tilbageføring til den oprindelige spånbeklædning og krøjeværk samt udskiftning og renovering af møllevingerne, så blev Ubby mølle dengang reddet fra det truende forfald og efterfølgende nedrivning.

Restaureringen beløb sig i henhold til foranstående for kommunens vedkommende til 293.000kr og fra amtet et lignende beløb totalt blev der investeret mere end en halv million i projektet. Som efterfølgende billede viser så kom Ubby mølle efter restaureringen til at stå som et smukt og værdigt vartegn i Ubby. Hvilket også flittigt benyttes af turistforeningen.

Det var en kommunal tanke, at der efter restaureringen i 1980 skulle oprettes et møllelaug til at varetage drift og vedligehold af møllen. Selvom der et par gange var averteret og arrangeret møder, blev det dog aldrig på det tidspunkt en realitet.

Ved et lynnedslag i begyndelsen af 1990’erne i den ene vinge, blev denne udskiftet.

Møllere på Ubby mølle gennem tiderne

Møllen er ifølge bogen om ”danske møller” udgivet i 1934, opført ca.1880 af møller Ibsen.

Hvis man følger lidt op i folketællinger og kirkebøger for at underbygge møllens datering, så er Klovby mølle den eneste mølle i Ubby sogn indtil 1890.

Klovby møllen bliver bygget i 1866 af Gdr. Lars Andreasen der i 1870er registreret som møller. Resterne af denne mølle blev efter mange års forfald endelig revet ned i 1983.

Der er ingen mølle eller møllematrikel i FT1880, derfor intet der indikerer at Ubby mølle er bygger i 1880. den første møller der er registreret i Ubby er i FT 1890, hvor møller Anders Kristian Ibsen er kommet til byen. Han er af møllerfamilie, han har lært møllerfaget hos faderen Ib Nielsen, der er ejer af Ibs mølle i Mørkøv. Anders Kristian Ibsen forlader ifølge afgangslisten nov. 1874 hjemmet i Mørkøv som møllersvend 21 år gammel med Holbæk som bestemmelsessted.

Derefter har det ikke på nuværende været muligt at genfinde Anders Kristian Ibsen før den 17. aug. 1886, hvor møller Anders Kristian Ibsens nyfødte søn Karl Kristian Ibsen bliver døbt i Ubby kirke, så familien er sandsynligvis kommet et par år før 1884-1885.Så Ubby mølle må derfor betragtes som bygget og idriftsat omkring 1885.

I FT 1890 har Anders Kristian Ibsen med sin hustru Oline Rasmine Olsen, der er registreret kommende fra Sjørring i Jylland, taget bopæl på en nyere udstykket matrikel Matr. Nr. 10g i Ubby, hvor han er registreret som møller.

Det skaber dog lidt forvirring for dateringen, at mølleaksen i toppen af møllen er dateret 18. apr. 1893. Møllen må på et tidspunkt i dens historie have haft en defekt, så mølleakselen er blevet skiftet. Akselen er sikkert hentet far en nedlagt mølle på et tidspunkt senere i møllens historie.

Data i kirkebøger fortæller, at Anders Kristian Ibsen afhænder møllen mellem okt. 1887 og aug. 1898, hvor der er kommet ny møller på Ubby mølle. Det er Niels Peter Pedersen, født i Ubby og søn af Gdr. Hans Pedersen ”på bakken” Matr. Nr. 11a.

Efter ca. 10 år som møller overtages den titel, mellem 2. okt. 1910 og før FT feb. 1911, af Søren Jørgensen boende Matr. 34b i Ubby by. Han er nu også udover at være savskærer og Hjulmand blevet møller. Niels Peter Pedersen er fortsat nævnt som møller og bor i møllerboligen Matr. Nr. 10g. Søren Jørgensen ældste søn Lars Peter Jørgensen er møllerlærling på møllen her i FT1911.

Niels Peter Pedersen flytter fra møllen mellem FT feb. 1911 hvor han er møller og okt. 1912, hvor hans søn Karls Pedersen konfirmeres og Niels Peter Pedersen her benævnes som forhenværende møller. Det ser ikke ud til at være gode tider for mølleriet, da det er savskærer og hjulmageren, der overtager møllen. Det ser næsten ud til det kunne være et spørgsmål om betalingen for ydelser på møllen, der er årsag.

I FT 1916 er møller og Hjulmand Søren Jørgensen stadig boende Matr. 34b i Ubby by. I møllerboligen på Matr. Nr. 10g bor nu møller Nicolai Ludvigsen 35 år gammel og gift med sin Mathilde. De har et barn Marie Ludvigsen født 1909. Familien er tilflyttere og ikke fra omegnssognene. Der er intet udover deres fødselsår registreret i FT 1916. I kirkebogen er der intet for deres tid i Ubby.

Den tidligere møller Niels Peter Pedersen er i okt. 1915 ved en søns konfirmation nævnt som indsidder og ifølge FT1916 nu arbejdsløs mølleriarbejder og bor på Matr. 10c ”lundhøj”. Hans kone arbejder på Ubby andelsmejeri som ekspeditrice og hushjælp. Er det en ulykke eller sygdom, der gør at han måtte forlade møllen?

I FT 1921 er det nu Hjulmand Søren Jørgensen, der er møller og boende i møllerboligen på Matr. Nr. 10g og hans yngste søn Jens Peder Jørgensen er møllersvend hos faderen.