skip to Main Content

Referat af generalforsamling den 16. juni 2019

Formanden bød velkommen til de fremmødte 8 personer på Ubby Mølle

Dagsorden ifølge vedtægterne:

Valg af dirigent

Til dirigent valgtes Kaj Wittrup, som konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.

Valg af stemmetællere og protokolfører

Til stemmetæller valgtes Inge Nielsen. Søren Rasmussen og Inge Nielsen til protokolførere

Bestyrelsens beretning

Hvert år den 3. søndag i juni på Møllernes Dag afholdes generalforsamling i  Ubby Møllelaug. Formanden kom i sin beretning ind på, at møllen kun står endnu, da hatten bliver holdt på plads af adskillige skraldedetaljer og rørstøtter/soldater, der er stablet op fra kælder til hat. Ejer, Kalundborg Kommune, tager ikke sin opgave voksen, der er blevet rykket flere gange for at få græsset slået inden generalforsamlingen, det skete så for 3 dage siden den 13. juni.

Rune Frimann og Mette Dinesen har tidligere foreslået, at man skulle indrykke annonce i KalungborgNyt for at gøre mere opmærksom på møllens eksistens. Det har dog ikke virket efter hensigten, da der ikke kom ret mange flere til åben mølledag. Kalundborg Kommune må nu hjælpe med at søge midler til istandsættelse af møllen. Vi har ca. kr. 200.000 til rådighed i AugustinusFonden.

En masse mennesker vil savne møllen, hvis den forsvinder.

Rørby Facaderenovering blev kontaktet om at ordne facaden. Kalundborg Kommune betalte for at få det gjort.

Dansk Møllerforening holdt 29/9 mølledag på Samsø og her deltog Ole P. og Ole Bo. Man besøgte bl.a. Stubmøllen og Koldby Mølle bl.a. for at få gode ideer. En god tur.

2/12 julemarked ved Ubby Brugs, en kold dag, men med et ret godt salg af pølser og æbleskiver.

Januar 2019 møde med Linda Kristiansen ang. hjemmeside og afsluttende møde den 13. juni, hjemmesiden er tæt på at være færdig.

22. april – 2. påskedag – ægtrilleri på møllen i samarbejde med Hvidebæk Turistforening. Igen en stor succes i rimelig fint vejr, idet der i år deltog 66 personer, store som små.

22. maj elevdag på møllen med deltagere af 0-4. klasser fra Hvidebækskolen. Der var 4 hold, som skulle have beskrivelse af, hvordan møllen havde fungeret i tidernes løb. Dagen blev dog afbrudt, efter hold 3 havde hørt om møllen, på grund af skybrud.

Vi tager kontakt for nyt møde med Kalundborg kommune.

Søndag 15. september bliver der atter Hvidebæk Messe, hvor man gerne vil deltage.

Formanden sluttede sin beretning med en tak til bestyrelsen for et godt samarbejde.

Der var ingen kommentarer til formandens beretning, som blev godkendt.

Regnskab

Årets resultat blev et underskud på kr. 9.512,25. Formue udgør kr. 39.797,88 og der henstår kr. 14.722,31 på Støttefondskontoen. Årsag til årets underskud skyldes bl.a. at der er brugt kr. 13.125 til hjemmeside og LOGO samt annoncering kr. 1.330. Julemarkedet gav dog et pænt overskud på kr. 2.522. Ingen af de nævnte 3 beløb figurerede i sidste regnskabsår.

Der var iøvrigt ikke bemærkninger til årsregnskabet, som blev godkendt. Ros til kasserer Karen S. Madsen for et overskueligt regnskab.

Indkomne forslag

Der var ingen indkomne forslag

Fastsættelse af kontingent

Bestyrelsen forslår uændret kontingent – kr. 500 for firmaer – kr. 250 for familier og

1. 100 for enkeltmedlemmer.

Forslaget blev vedtaget.

Valg af bestyrelse

På valg til bestyrelsen var – Ole Bo Jensen, Ole P. Nielsen og Søren Rasmussen.

Alle blev genvalgt.

Der er p.t. ingen suppleant(er)

Valg af bilagskontrollant og bilagskontrollant suppleant

Som bilagskontrollant blev valgt Inge Nielsen

Der er p.t. ingen suppleant til bilagskontrollant.

Eventuelt

Det blev foreslået, at man søgte ”Fix det Nu” om midler til Mølle-området.

Det bør undersøges, om der kan laves en stiforbindelse mellem Skovstien og Møllen, langs gærdet.

Forslag om sponsorat, så man kunne gøre yderligere opmærksom på møllen via hjemmesiden, med hvad der gennem tiderne er foregået på møllen. Linda Kristiansen har lavet et forslag til planche omkring møllen og dens historie. Skal herefter opsættes ved møllen.

Det blev forklaret, hvorfor Ubby Mølle ikke umiddelbart kunne få midler fra Kalundborg Kommune. Det er sådan, at Møllen hører sammen med mere end 120 andre bygninger i kommunen, såsom skoler m.m. så møllen bliver ikke prioriteret først, derfor er det svært at få penge til renovering. Dette har vist ikke været særlig klart for mange før.

 

Herefter kunne dirigenten afslutte generalforsamlingen.

 

Dirigent
Kaj Wittrup-Jensen

Referenter
Inge Nielsen/Søren Rasmussen

Back To Top