Skip to content
Generalf 2025

Referat af generalforsamling den 16. juni 2024

Formanden bød velkommen til de fremmødte 17 personer på Ubby Mølle
Dagsorden ifølge vedtægterne:

Valg af dirigent

Til dirigent valgtes Kaj Wittrup, som konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.

Valg af stemmetællere og protokolfører

Til stemmetæller valgtes Hanne Jensen og Kristian Hansen. Protokolfører blev Inge Nielsen og Søren Rasmussen

Bestyrelsens beretning

Traditionen tro den 3. søndag i juni på Møllernes Dag afholdes
generalforsamling i Ubby Møllelaug. Møllen står stadig, trods storme.

Højstillads hjælper med til at holde møllen stående. Vingernes tilstand er dårlige, hækkene på vingerne er begyndt at falde af, hvilket er meget farligt og kan medføre alvorlige skader, såfremt dele heraf rammer besøgende ved møllen.

Da Kalundborg kommune i 2007 overtog møllen, må det vel nærmest have kunnet betegnes som en hadegave Det er på det nærmeste umuligt at få kommunen til at lave noget ved møllen, det skal dog siges, at servicemedarbejder Jan er flink til at hjælpe til.

Kommunen slår græsset og betaler for lys. Ole Bo slår resten af græsset tæt på møllen.

Årets gang i 2023/24.

Ægtrilleri i påsken, her deltog ca. 65 børn og voksne.

Salg af vin i Brugsen med Møllen som vinetikette gav 2 kroner pr. flaske.

Julemarked primo december var en stor succes, vi var til stede med pølser, gløgg og æbleskiver og markedet gave et pænt overskud på så kort tid.

Der har være afholdt bestyrelsesmøde, hvor Henning Vingborg fra Løve Mølle deltog for at fortælle om, hvordan man kan søge fondsmidler. Første skridt er at få møllen overdraget fra Kalundborg kommune, hvilket er svært. Møllen skal være aktiv for at få fondsmidler, den må ikke stå som museumsmølle.

I februar har der været møde med Jane Hald KK, med henblik på om der var mulighed for at Møllelauget købte/fik overdraget møllen. Det skal i sidste ende godkendes af kommunalbestyrelsen, men der var fra administrationens side en positiv holdning til at møllelauget overtager. Der er endnu intet nyt herom.

Ægtrilleri i 2024 var en stor succes, i alt var der samlet ca. 110 børn og voksne. I år havde vi valgt, at man kunne købe kaffe/te, øl/vand og kage mod en lille betaling, hvilket blev godt modtaget. Som sædvanlig lægger bestyrelsen æg m.m. ud i reder til børnene og alle børn får et mindre æg mod aflevering af et fint dekoreret æg. Der var mange flotte æg at vælge imellem.

Selv om det er uden for regnskabsåret blev der holdt borgermøde den 30. maj i Ubby forsamlingshus. 40 personer mødte op, Jane Hald fra administrationen, to fra kommunalbestyrelsen og to udefra som interesserer sig for istandsættelse af møller. Det blev et godt møde, men desværre ingen tilsagn om donationer. Christian Lund og hans ledsager er engageret ved Regstrup mølle. Vi vil efterfølgende invitere dem til et møde, dels for at besigtige møllen dels for at komme med deres besyv med, hvordan møllen kan renoveres og financiering kan ske.

I forbindelse med ny udstykning bag møllen ned mod Parkvej ønsker vi en forlængelse af Troldbjergstien forbi møllen og videre til Korshøj. Men der er endnu ikke nogen udstykningsplan på plads.

Herefter blev bestyrelsens beretning godkendt uden yderligere kommentarer.

Regnskab

Årets resultat blev et overskud på kr. 6.254,88. Formue udgør kr. 42.842,6 og der henstår kr. 15.231,55 på Støttefondskontoen. Der var ikke bemærkninger til årsregnskabet, som blev godkendt.

Indkomne forslag

Der var ikke kommet nogen forslag

Fastsættelse af kontingent.

Bestyrelsen forslår kontingent på kr. 500 for firmaer og for enkeltmedlemmer kr. 125,00. Forslaget blev enstemmigt godkendt.

Valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleanter.

På valg til bestyrelse

Kirsten Nielsen og Per Nielsen
Begge blev genvalgt

På valg til bestyrelsessuppleanter

Jeanette Baudtler og Jesper Jørgensen.
Begge blev genvalgt

Valg af bilagskontrollant og bilagskontrollant suppleant

Som bilagskontrollant blev valgt Kaj Wittrup
Der er p.t. ingen suppleant til bilagskontrollant.

Eventuelt

Er der sket noget med hensyn til maling af møllen. Så vidt orienteret på borgermødet henstår der mange penge på kommunens konto for maling m.m. som ikke er blevet brugt i mange år. Det tages der fat på.

Søren kontakter Christian Lund for nærmere aftale. Inden der tages stilling til afvaskning og maling af møllen, bør der laves en tilstandsrapport. Hvis det bliver i kommunalt regi vil det koste ca. 20.-50.000 kr. til et arkitektfirma, det bør Kalundborg kommune være med til at betale.

Herefter kunne dirigenten afslutte generalforsamlingen.

Vi sluttede af med pølser og brød.

Dirigent
Kaj Wittrup-Jensen

Referent
Inge Nielsen Ubby Møllelaug, ref.2024 dok,

Back To Top